Müsli by Green Cotton

børnetøj i naturlige materialer

Müsli by Green Cotton er et charmerende brand der emmer af ro og autenticitet.  Brandet blev født i 2016, og er vokset fra udelukkende at have tøj til også at designe lækre interiørprodukter med fokus på børneværelset. Farverne er valgt ud fra ambitioner om at skabe harmoni og æstetik i vores travle hverdag.

Grundlæggeren af Green Cotton var varm fortaler for design, og sagde tilbage i start 90’erne, at økologisk tøj ikke behøvedes af være så müsli-agtigt at se på. Så da hans datter fik ideen til et nyt børnetøjsmærke, kunne kollektionen kun komme til at hedde Müsli by Green Cotton. Hvis du kigger godt efter, kan du se en morgenmadstallerken og en ske i vores logo.

Vi søger altid den mest skånsomme måde at producere et stykke tøj på. Alle vores bomuldsprodukter er GOTS certificerede, og når denne certificering ikke er mulig, søger vi altid det næstbedste. Det er vigtigt for os, at du som forbruger kan stole på, at det tøj du køber til dit barn er ansvarligt produceret og fri for skadelige stoffer.

Læs mere om vores materialer her